”Jeg ville føle mig lammet, hvis jeg ikke forstod andre kulturer”: De små fags studerende er drevet af passionen – jobbet kommer i anden række

De små humanistiske fag bliver lukket på stribe. Optagene skraber bunden. Jobsene er ikke fastsatte. Det afskrækker dog ikke nogle få unge fra at studere deres passion. For dem er fagene vigtige nok i sig selv – og for fagene er de studerende livsvigtige for at undgå lukninger.

Af Thor Ølgaard Hansen

Siri Nordborg Møller brugte sine studiedage på at høre på italienske gloser.

Men så faldt ørerne en dag over nogle skrigende finske rim.

Hun forstod ikke et pip finsk, men det lød da egentlig meget godt.

Skrigende kom fra det finske Heavy Metal-band HIM, der som en gotisk sirene lokkede hende fra italiensk-studiet til finsk-studiet:

“Jeg blev fascineret af det finske sprog og den finske litteratur, og det førte til, at jeg generelt blev optaget af Finland. Det sjove er, at der internationalt set findes en del finskoversættere, hvis fascination begyndte med finske bands.”, griner Siri Nordborg Møller, der nu selv er finsk-dansk oversætter.

Dét er ofte udgangspunktet for de studerende på de små humanistiske fag. De vælger faget af ren passion og tænker ikke så meget over – i hvert fald i begyndelsen – hvad det skal munde ud i af job på den anden side. Der er en fælles forståelse om, at hvis man studerer noget, man er passioneret omkring, så skal arbejdet nok materialisere sig.

Hvad betyder “små humanistiske fag”?

Denne artikel omhandler, hvad der kan kategoriseres som små humanistiske fag. Og hvad betyder det så?   De er humanistiske, da de hører under humaniora på universiteterne, hvilket betyder, at de enten omhandler sprog eller kultur. De er små i den forstand, at de ofte har under 20 studerende pr. årgang – og nogle gange helt ned til blot 5 studerende.   Derudover er fagene ofte meget niche – dvs. det ikke er de fag, man hører om til daglig. Et eksempel kunne være Indianske Sprog og Kulturer. Disse fag har også ofte en anden – mere samfundsintegreret – rolle end den gængse humaniora-uddannelse. Det kan f.eks. være ved at uddanne personer, der gør samfundet klogere på andre lande/kulturer. Nogle af de små fag får økonomisk støtte af Staten for deres vigtighed for samfundet.

Oplevelsen for de studerende og tidligere studerende på små humanistiske fag, som journalisten har snakket med, er også, at et stort antal falder fra, fordi der kun var en overordnet interesse for faget og ikke en dyb passion. Èn tidligere studerende på Indologi (studiet i den indiske historie) fortæller, hvordan mange nok begyndte på grund af en interesse i yoga eller hinduisme, men var knap så interesserede i at sidde og terpe skriftsproget sanskrit i flere timer i streg. En anden tidligere studerende i Spansk Sprog og Internationale Studier joker, hvordan mange nok søgte ind, fordi de kunne lide sangen Despacito.

At passionen kommer før alt andet er Liv Green et godt eksempel på. Hun studerer pt sin kandidat i Indianske Sprog og Kulturer, selvom hun for 5 år siden ikke anede, hvad det var:

“Jeg har altid vidst, jeg ville noget med sprog og kulturer. Jeg tænkte oprindeligt, at det måske skulle være arabisk på mellemøststudier, men så var jeg inde og kigge i uddannelser og faldt over Indianske Sprog og Kulturer som jo passede perfekt ind min interesse – inden da havde jeg ikke hørt om uddannelsen.”

Ingen job-fremtid i sigte

Passion alene leder dog ikke altid til arbejde. 

Selvom arbejdsløsheden blandt de små humanistiske fag gennemsnitlig kun er lidt højere en humaniora-gennemsnittet (ledighedstallet for Mellemøststudier er eksempelvis 8,2% i 2023), er en hyppig kritik af disse fag, at de er så niche, at det går ud over deres muligheder på arbejdsmarkedet. 

Denne oplevelse havde Nikolaos Tsirampidis, der oprindelig er fra Grækenland, men som tog til Danmark for at studere. Han havde allerede en bachelor i journalistik og medier fra Grækenland og valgte at læse en kandidat i Mellemøststudier ved Syddansk Universitet, da det lød spændende. 

Det fortryder han nu.

“Jeg fortryder det, fordi uddannelsen havde nul forbindelser til den private sektor. Der var ingen vejledning i forhold til fremtidige jobmuligheder. Mange af mine medstuderende virkede til udelukkende at studere af personlige årsager og uden noget job i tankerne. Jeg synes, det er svært at forklare arbejdsgivere, hvad min uddannelse kan bidrage med.”

Nikolaos Tsirampidis mener, at uddannelsen burde have haft større fokus på at klæde de studerende på til arbejdsmarkedet. 

Ordet “arbejdsmarkedsrelevans” er på måde i uddannelsessektoren for øjeblikket. Det er også omdrejningspunktet for den kandidat-reform, som regeringen er i færd med at istandsætte, der skal give uddannelser mere erhvervserfaring og kundskaber, som kan bruges direkte på arbejdsmarkedet.

Selv internt på de små uddannelser er man begyndt at have mere fokus på arbejdsmarkedet. På Københavns Universitets ToRS-institut, hvor de fleste små humanistiske fag hører under, har man gang i en intern vurdering – og specifikt på uddannelsen Mellemøstens Sprog og Samfund kigger man på arbejdsmarkedsrelevansen, da det har været en anke blandt de studerende.

Fikseringen på arbejdsrelevans er ifølge en række lektorer på de små humanistiske fag, som journalisten har talt med, en af årsagerne til, at så få vælger deres fag. De små fag har ikke en direkte vej til et specifikt job, hvilket bliver set som negativt for de mange unge, der ønsker at uddanne sig til en jobprofil. Men det er hele pointen ifølge Kenneth Gregory Zysk, professor emeritus i Indologi ved Københavns Universitet:

”Som ansatte ved humaniora er vi ikke uddannede til at lære de studerende, hvordan de får et job. Vores principielle mål og pligt er at træne og guide unge hjerner til at udvikle sig til det højeste niveau og forhåbentlig give meningsfulde bidrag til menneskeheden og civilisationen. Og dette fokus bliver fortabt for mange studerende, der er overvældet med tanker om at sikre sig et job i det nuværende arbejdsmarked. Der er simpelthen ingen mulighed for idealisme og personlig udvikling, hvilket ellers er umådeligt vigtigt.”

Arbejdsmarkedet er dog ikke et marked i Rusland for alle de små fag. Nogle fag har også fokus på det.

Det er muligt at indrette sin uddannelse mod det fremtidige job, man måtte have i tankerne, fortæller Liv Green fra Indianske Sprog og Kulturer:

“Der er også fokus på at være erhvervsorienteret. Jeg kender f.eks. en på mit studie, der har taget tilvalg i museologi, hvilket jo tager udgangspunkt i hendes idéer om, hvad hun skal beskæftige sig med efter universitetet. Jeg har selv taget tilvalg i kønsstudier og minoritetsstudier, da jeg ønsker at skrive en ph.d. og forske i fremtiden. Så det er muligt at bygge på ens uddannelse, alt efter hvad man interesserer sig for, og hvor man ser sig selv i fremtiden.”

Kamp om relevante sprogkendere

Modsat den gængse uddannelse, der skal følge arbejdsmarkedets efterspørgsel, skal de små humanistiske fag delvist følge en anden form for efterspørgsel fra samfundet. Den tankegang blev cementeret for Daniela Andersen, da hendes uddannelse sidste år pludselig blev mere relevant, end den havde været i årtier.

I november 2022, da Rusland invaderede Ukraine, gik hun på 2. Semester på Ruslandstudier ved Aarhus Universitet. 

“Da invasionen i Ukraine fandt sted, blev vi brugt som tolke af kommunen over for alle de ukrainere, der kom til Aarhus. Også selvom vi dengang kun lige kunne oversætte de mest simple sætninger. Men der oplever man jo, at alt det man har lært, faktisk har en praktisk brugbarhed og endda en meget vigtig en af slagsen”, fortæller Daniela Andersen, som selv har boet og har familie i Litauen. 

Kunne man ikke bare ringe efter en fra statskundskab, hvis man ville blive klogere på Rusland?

“En fra statskundskab lærer primært om det geopolitiske – ud fra et vestligt synspunkt. Folk fra Forsvarsakademiet har fokus på det sikkerhedspolitiske. Vi (på Ruslandstudier red.) lærer bredt om hele Rusland, historien, kulturen, sproget. Vi taler faktisk med individer fra området i stedet for kun at læse oversatte rapporter. Og jeg tror på, det er vigtigt, at man forstår hele landet, hvis man vil forstå, hvordan de tænker og interagere meningsfuldt med dem”, svarer Daniela Andersen.

At sprogene på de små fag er vigtige broer mellem Danmark og andre kulturer, er en pointering, der går igen mellem de studerende. 

Noget som Siri Nordborg Møller oplevede på èn af sine første ture til Finland:

“Jeg skulle fra lufthavnen til byen Vaasa og fik at vide, jeg skulle ringe efter en taxa. Taxachaufføren spurgte, hvad jeg skulle i Vaasa, og da jeg fortalte ham, at jeg skulle på finskkursus, var hans reaktion utroligt glad og positiv. Det var den bedste modtagelse, man kunne få, og det motiverede mig faktisk en del.”, fortæller hun og tilføjer med et grin:

“ Det kunne selvfølgelig lige så godt have været en sur taxachauffør, men det var det heldigvis ikke.”

For Siri Nordborg Møller var det netop et bevis på, at de små fag som finsk er med til at etablere kontakt til mennesker fra andre lande og kulturer. 

Jeg har absolut ingen erfaring – men jeg kan spansk

Passion er der nok af blandt de studerende. 

Men passionen bliver ikke delt af nok studerende.

Færre studerende vælger de små humanistiske fag – som givetvis altid har været relativt små i optag, men som oplever en nedgang for øjeblikket.

Nogle lektorer mener, det er fordi, der er kommet for stort fokus på, at de unge skal uddanne sig til en jobprofil i stedet for at bruge universitetet som en mulighed for at samle viden og dannelse.

Andre påpeger, at problemet opstår inden universitetet – i gymnasiet og folkeskolen – hvor der blandt andet har været et fald i fremmedsprogene, hvilket betyder at færre søger et fremmedsprogsfag på universitetet. Det på trods af, at gymnasieelever, når adspurgt, faktisk gerne vil lære sprog – det viser en rapport fra Det Nationale Center for Fremmedsprog. 

Sproglysten er der, men muligheder er ikke

Mange af de små humanistiske fag har udgangspunkt i et fremmedsprog. Fremmedsprog er i en årrække blevet nedprioriteret i folkeskole og gymnasium, hvor f.eks. fransk, italiensk og spansk bliver mere og mere sjældent. En rapport fra National Center for Fremmedsprog viser dog, at de unge gerne vil lære et nyt sprog – men de vil lære det via kommunikation og ikke grammatik og tekster. Når de unge ikke får et fremmedsprog under huden, er de mindre tilbøjelige til at vælge et fag på universitetet med et fremmedsprog.   Kilde: Elevperspektiver på fremmedsprog fra folkeskole til gymnasium, NCFF

Selv på universitetet er det populært blandt de studerende at tage kursus, tilvalg eller såkaldte tillægskompetencer i et fremmedsprog. Men interessen oversættes altså i mindre grad til studerende på de små fag med fremmedsprog som omdrejningspunkt – f.eks. russisk eller finsk.

Selv de mere populære fremmedsprog må mange steder se sig degraderet til et lille fag. Et eksempel er Spansk Sprog og Internationale Studier ved Aalborg Universitet, der i sommer 2023 blot havde fem optagede studerende.

Og det er begrædeligt, mener Emma Nielsen, der tog sin bachelor på netop denne uddannelse og som nu arbejder inden for handel på den danske ambassade i Polen:

“Da jeg søgte stillingen ved ambassaden i Polen, sagde jeg med det samme, at jeg absolut ingen handelserfaring havde. Og intervieweren svarede, at hun havde læst Kinastudier, så det havde hun skam heller ikke. Det er et godt eksempel på, at hvis man kan et sprog, så bliver man altså også set som brugbar.”

For Emma Nielsen kan sproget noget mere end at kunne forstå andre. Det er med til at øge forståelsen for andet en ens egen verdens-udgangspunkt. Når man lærer et sprog, lærer man at kigge udad, forklarer hun, hvilket er brugbart i alle facetter af livet:

“Jeg ville føle mig lammet, hvis jeg ikke forstod andre kulturer, for så kan du ikke interagere naturligt. Og alt er jo kultur. De gråskyer udenfor er en del af den polske kultur. Måden folk tilsiger hinanden frøken og hr i Polen er kultur.”

Og hvis der ingen danskere er til at kigge udad, hvordan skal vi så forstå andre?

Dén tanke har Siri Nordborg Møller tænkt i forhold til sit sprog, finsk, der ikke længere findes på danske universiteter:

“Jeg kan godt tænke på, hvem der skal overtage oversættelsesopgaverne, når min generation går på pension. For universitetet plejer at bidrage med oversættere af fremmedsprog, men nu er Finsk lukket. Og der er oversættelsesopgaver nok at tage fat på – vi har i hvert fald rigeligt at se til. Det ville være synd, hvis vi pludselig ikke længere kunne læse og lade os inspirere af finsk litteratur.”